Yanaka Ginza – et gammelt shoppingdistrikt i Tokyo, eller én af dem. Tokyo har igennem tiden lidt under alt fra jordskælv, krig og brandbomber til en teknologisk udvikling, som måske ikke finder sin lige noget sted i verden. Alligevel er der stadig rester af det gamle Tokyo tilbage, særligt i den nordøstlige del af byen. Her findes masser af små autentiske butikker, mindre museer og gallerier, uden umiddelbart udsigt til alle de nyere, høje og blinkende bygninger, der ellers kendetegner Tokyo. Priserne er meget gunstige – og du finder nemt en autentisk og forholdsvis billig gave til dem derhjemme.

Yomise dori - en af Tokyos oprindelige bydele

Rejs til Nippori Station med JR Yamanote og forlad stationen af den nordlige udgang – hold til venstre, når du kommer ud af stationen. Fortsæt til venstre, ude på gaden, og efter nogle minutter vil du kunne se Ji-templet Keio på din højre hånd. Det første af mange templer langs denne rute.

Hvis din lyst til at kigge i klassiske japanske butikker på et tidspunkt bliver stillet i hovedgaden Yomise-dori eller en af de mange sidegader eller paralelgader, så vend hovedet rundt og gå tilbage op ad trappen, som du kom ned af og fortsæt herefter ligeud, hvorefter du drejer til højre efter den indiske restaurant. Cirka 100 meter fremme finder du på venstre hånd, Asakura Choso Museum, hjemsted for manden, der betragtes som faderen til den japanske skulpturkunst (1883-1964).

Den gamle bydel - tag en vandretur derfra og til Ueno

400 meter længere ned af vejen herfra, finder du Choan-ji Temple på højre hånd. Drejer du til venstre, går du direkte ind på Yanaka Kirkegård med klassiske japanske gravsteder (kremerede begraves lodret). Du vil måske bemærke blomster eller brændende røgelse på nogle grave, mens lange trælameller symboliserer en årsdag for den afdøde. Japansk kirkegaard med mindepinde

Tokugawa klanens grav

Midt på kirkegården deler vejen sig i fire. Drej til højre og fortsæt indtil du ser toilettet til venstre. Herfra kommer der skilte på engelsk, som viser retningen til familiegravstedet for Tokugawa-klanen, som regerede Japan i de feudale tider. Gå tilbage forbi det offentlie toilet og drej til venstre og når du når du til enden af kirkegården går du til venstre i lyskrydset.

Ueno – en bydel med masser af lokalkultur

Følg vejen i nogle hundrede meter indtil du når Ueno Park. Du vil på vejen møde fine butikkker, gallerier og meget andet, meget af det i gammel japanske stil.
Læs især mærke til den gamle badeanstalt som nu fungerer som et musseum, se “Tokyo University of Fine Arts and music”. Landets nationalmusseum indeholder uvurderlige værker som vidner om den japanske kultur; Skulpturer, keramik, prints, m.m. Når du forlader museet og krydser gaden venstre rundt om springvandet drejer du til venstre, til “Det nationale museum for vestlig kunst” mens du til højre ser “Tokyo Bunka Kaikan koncertsal”. Fortsæt ligeud og ned mod Ueno Station.

Du er nu tilbage ved udgangspunktet og kan evt. tage en tur rundt på markedspladsen og gøre dig et urimeligt godt køb eller måske bare købe dig en fantastiskt lækkert måltid mad. Det kan du naturligvis også læse om her på siden.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (Ingen bedømmelser endnu)
Loading...

Kommenter med Facebook