Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt, at Japan er et fantastisk sikkert land at opholde sig og rejse i. Endnu er jeg personligt ikke stødt på nogen grund til at tænke andet. Jeg har bevæget mig rundt i store og små japanske byer ret mange gange, dag og nat, og aldrig følt mig truet, intimideret eller på anden måde følt, at jeg blev nødt til at se mig over skulderen. Der er ikke kommet ninjaer ned fra hustagene, eller tilsvarende uforudsete ubehageligheder.

Verdens sikreste land, siger OECDI 2014 udgav OECD (Organization of Economic Cooperation and Development) en undersøgelse, hvor de fastlagde, at Japan har 1. pladsen i listen over sikreste lande i verden og kan dermed, når alle faktorer er regnet med, kalde sig verdens sikreste land.. Landet har den næstlaveste drabsrate, lige efter Island, og den næstlaveste overfaldsrate, lige i halen af Canada. Derfor er det ikke heller ikke overraskende at de lokale, og ikke mindst turister, faktisk føler sig trygge, og er trygge, når de bevæger sig rundt i landet.

Verdens sikreste land at færdes på gaden alene om natten

I samme år udgav Nationmaster.com en liste over de lande, hvor folk føler sig mest sikre, når de færdes alene om natten. Her var Japan også rangeret som nummer 1. Nationmaster er en hjemmeside, som har specialiseret sig i at sammenligne godt og vel alting i hele verden, på tværs af lande. De gør deres arbejde grundigt og betragtes som en valid kilde.

Jeg er blot en simpel dansker som forholder sig lidt tvivlende overfor påstande og rygter der florerer på det store internet, og når jeg hører om den meget lave kriminalitetsrate og tilsvarende historier fra/om Japan, kan jeg ikke lade være med at tænke, om medierne i Japan ikke er lige lovlig romantiserende omkring beskrivelserne af deres eget land; kan det virkeligt passe? Børn, som rejser frem og tilbage til skole alene i subway`en, som går rundt alene i store byer og indkøbscentre? Unge kvinder, som går rundt alene om natten – også i de distrikter, hvor man går i byen og måske drikker nogle genstande, uden at blive intimideret eller forulempet?  Kan man få glemte ting urørt igen? Osv.

Prøv selv engang at søge på internettet efter ovenstående historier og udsagn

Det betyder selvfølgelig ikke, at der slet ikke eksisterer kriminalitet i Japan. Japanere er jo også bare mennesker.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (Ingen bedømmelser endnu)
Loading...

Kommenter med Facebook