Virker min danske mobiltelefon i Japan?

Japan er et af verdens førende lande indenfor mobiltelefoni. Alle nyere 3G/4G telefoner vil fungere i Japan. Dette gælder både for taleopkald, sms og data. Vær opmærksom på, at det kan koste “spidsen af en jetjager” at bruge sin danske mobil i Japan, uanset formålet. Vi hører af nyheder fra EU om, at mobiltaksterne vil falde og blive jævnet ud imellem landene. Dette gælder dog ikke for Japan eller Asien generelt. Her er priserne stadig skyhøje, når du skal faktureres for dit forbrug af telefon derude. Det bliver altså ret dyrt 🙂

Mobiltelefoni i Japan

Mobiludlejning

I Japan kan man leje en mobiltelefon eller et SIM-kort (til anvendelse i egen mobil) til forholdsvis billige penge. Dette er også klart den bedste måde at være forbundet med folk, hvis man absolut SKAL ringe, mens man er i Japan. Som regel kræves det, at du fremviser dit pas og et kreditkort ved leje af en telefon, som så bliver udleveret til dig på stedet. Du kan også forudbestille den og få den forhåndsleveret til dit hotel/vandrehjem, eller til et bestemt opsamlingspunkt, eks. et postkontor i ludthavnen.

Det koster omkring 300-600 Yen om dagen at leje en alm. telefon med trykknapper. Insisterer du på en smartphone, skal du regne med at måtte slippe 1000-2000 Yen. Udover lejeprisen, skal du stadig betale for opkald, ligesom du skal med din danske mobiltelefon.

Du kan tit være heldig med at få rabat, hvis du forudbestiller din telefon. Som jeg skriver på siden om Pocket Wifi er der visse “risici” forbundet med det, da der kan være en sammenstød mellem japansk præcision og eks. forsinkelser på din flyafgang.

Selv har jeg haft stort held med Softbank som er én af japans største spillere på markedet for mobiltelefoni. Kan kan læse mere om dem her

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (1 votes, average: 5.00 out of 5)
Loading...

 

Kommenter med Facebook