Mount Shosha (書写山) er hjemsted for templet Engyoji 円教寺, et tempelområde, som er mere end 1000 år gammelt. Shosha ligger lige udenfor Himeji by, og man kommer helt og aldeles ubesværet dertil – først med bus, dernæst med svævebane. Ja, bjerget er kun tilgængeligt via svævebanen, og dét i sig selv, er en fantastisk oplevelse. Selve stigningen op af bjergsiden varer ca. 5 – 10 min. Fra start vil jeg understrege at dette er ét af de smukkeste steder jeg har været!

Udsigt fra svævebaneturen til Mount Shosha

Fra svævebanens ankomststed begynder en længere vandretur op af bjerget, og rundt på bjerget. Fra turens start, er der oplevelser for krop og sind. Tag en vandrestok ved svævebanen og indstil dig på en autentisk og berigende dag på bjerget. Templets mange bygninger er spredt over et tæt skovområde. Alle bygninger er enkeltstående en stor oplevelse, man beruses af højtideligheden, af bygningernes imponerende og detaljerige konstruktioner – man kan næppe dvæle ved dem alle. Løbende på din vandring, møder du mange smukke  – og mange genkendelige –  statuer af guder fra primært den buddhistiske tro.

Shosha er gennem tiderne blevet brugt til filmoptagelse og dokumentarer om Japan og templer generelt. Der er sågar udgået en kæmpe Hollywoodproduktion herfra: Hollywood- filmen “Den sidste Samurai ” blev delvist filmet på bjerget. Bjerget emmer af tradition, historie og natur, og et næsten absolut fravær af moderne livsførsel.

Bjerget bliver ofte besøgt af pilgrimme da det er en del af den officielle pilgrimssti i Japan. Her vandrer pilgrimme fra Tempel til tempel, og får bl.a. registreret deres besøg på stedet ved at en munk stempler deres pilgrimsbog. Egentlig noget ganske særligt at se, at en pilgrim nåede endnu et tempel på sin færd.

Mount Shosha Daikodo (main hall)

 

 

En personlig oplevelse på Mount Shosha

På mit og min kærestes besøg på bjerget, fandt vi en lille hjemmelavet pung indeholdende en mobiltelefon, en masse kontanter og andre personlige ejendele. Da vi ikke kunne Japansk og da der på toppen af bjerget, ikke var et øje at se tog vi turen ned ad igen. Pludselig ringede telefonen og ejeren af pungen var i den anden ende. Hans engelsk var meget ringe og med hjælp fra venner, som kunne huske nogle japanske sætninger fra vores kursus (inden afrejse), aftalte med manden, at vi ville mødes ved indgangen.

Da vi mødtes med manden var han taknemmelig udover alle grænser. Han bukkede og bukkede og insisterede på, at vi skulle have først 20.000 YEN som findeløn (1100 kr). “Nej tak”; svarede vi. Så skulle vi 10.000 yen, så 5000. Til sidst anerkendte han, at vi ikke ønskede andet, end han fik sine ting tilbage. Vi forlod ham og han bukkede igen

Da vi skulle til at hoppe ombord på svævebanen kom den rare man stormende og overrakte min kæreste pungen – pungen som vi havde fundet. Så i stedet for penge fik hun pungen. Den hjemmelavede, håndsyede, ret smukke pung. Dette skete i 2015. Hun har den endnu, hun har brugt den hver eneste dag – og den har været meget mere værd for hende end nogen penge kunne have været.

 

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...

Kommenter med Facebook