Logoet til Besøg Japan er hjemmelavet

Jeg har hele tiden ønsket, at logoet til denne hjemmeside skulle være noget, som alle kan huske, mange kan genkende, og som er pænt at se på. Jeg har fået flere fine input undervejs af både menigmand og folk, der på en eller anden måde arbejder med grafisk design. Blandt andet er jeg blevet mindet om, at

..et logo skal være så simpelt, at det kan pisses i sneen”.

Den stigende sol som Japan er kendt for, er umulig at komme udenom. Det er et let symbol, som alle, der har hørt om Japan, oftest vil kunne genkende. Fuji-san, Mount Fuji eller bare Fuji bjerget er et symbol som mange mennesker ligeledes genkender, enten bevidst eller ubevidst. Derfor skulle det med i logoet ligesom respekten for både solen og bjerget skulle bevares.

Selv er jeg fortaler for, at skrifttypen udvælges med stor præcision, en vis kræsenhed og et generelt øje for, hvad der kæler for læseren, og naturligvis skal det hele passe inden i sammenhængen. Da der ofte drages paralleller mellem nordisk og japansk design, var der én bestemt font, dét talte for: KBH-fonten, som er skabt af Morten Rostgaard Olsen (initiativtager), Henrik Birkvig og Ole Søndergaard.

Tak især til Iburg Illustrationer for input: Besøg deres Facebookside her

” Skriften er tegnet specielt til København og skal bidrage til en visuel profilering af hovedstaden, rettet mod både byens besøgende turister og byens borgere.”

Download logoet til web (1024×300 px.) i png format her. Højreklik og “Gem som…”

Dette er logoet for siden besoegjapan.dk

 

Kommenter med Facebook